Det spidser til om de placeringerne

Det Spidser Til Om De Placeringerne
Tilbage
18. juni 2020
Vi er nået til andensidste spillerunde og der er kamp om pladserne i både Medaljeslutspillet og Kvalifikationsspillet. Bliv klar til fjerde spillerunde her.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: fodboldbilleder.dk

GJENSIDIGE KVINDELIGA MEDALJESLUTSPILLET

FC Nordsjælland – FC Thy Thisted Q, lørdag 20. juni kl. 14.00

Right to Dream Park

Der er inviteret til direkte duel om tredjepladsen i Gjensidige Kvindeliga. FC Nordsjælland kan med en sejr sikre sig bronzemedaljerne, i deres første sæson i ligaen. FC Thy-ThistedQ, kan til gengæld med en sejr, sikre spænding til det sidste om tredjepladsen.

Se kampen på Eurosport 2 og Dplay fra kl. 13.55.

Du kan også se magasinprogrammet Fodbold med Q, som optakt til lørdagens brag. Det er på Eurosport 2 og Dplay fra kl. 13.25

 

Brøndby IF – VSK Aarhus, lørdag 20. juni kl. 14.00

Brøndby Stadion

Brøndby sikrede sig i onsdagens spillerunde ligaens 2. plads og dermed den ene af de to Champions League billetter. Nu gælder det for hjemmeholdet om at hente tre vigtige point imod gæsterne fra VSK Aarhus, for at sikre en guldkamp i Hjørring i sidste spillerunde lørdag 27. juni.

Du kan se kampen live på kvindeliga.dk fra kl. 14.00.

 

KoldingQ – Fortuna Hjørring, lørdag 20. juni kl. 14.00

Fynske Bank Arena

KoldingQ fik i midtugerunden deres første sejr, da de var på besøg hos VSK Aarhus. Fortuna Hjørring var hentet maksimumpoint i madaljeslutspillet, så der venter hjemmeholdet en svær opgave. Et spændende opgør venter. Følg kampen live på kvindeliga.dk fra kl. 14.00.

 

GJENSIDIGE KVINDELIGA KVALIFIKATIONSSPILLET

B.93 – HB Køge, lørdag 20. juni kl. 14.00

Kunst B.93

Hjemmeholdet fra B.93 har haft en svær start på kvalifikationsspillet, men fik hentet sæsonens første sejr, da de onsdag var på besøg hos ligaens absolutte bundhold, BSF. HB Køge har været anderledes stærke, de har hentet maksimumpoint og fører inden opgøret kvalifikationsligaen. De kan med en sejr i fjerdespillerunde sikre oprykning til Gjensidige Kvindeliga i næste sæson. Du kan holde dig opdateret om kampens resultat her på siden.

 

AaB – OdenseQ, lørdag 20. juni kl. 14.00

AaB’s anlæg

AaB ligger á point med HB Køge i Kvalifikationsspillets absolutte top. OdenseQ, der i efteråret var en del af ligaen skal vinde dette opgør, hvis de fortsat skal gøre sig forhåbninger om at være en del af Gjensidige Kvindeliga. AaB kan modsat, med en sejr lørdag, sikre sig en plads i Gjensidige Kvindeliga i næste sæson.

Se kampen live på kvindeliga.dk fra kl. 14.00.

 

BSF – Vildbjerg, søndag 21. juni kl. 14.00

Ballerup Idrætspark

På søndag spilles rundes sidste opgør. BSF tager hjemme imod Vildbjerg. Det er en kamp i Kvalifikationsspillets absolutte bund og begge mandskaber har i virkeligheden kun æren at spille for. Du kan holde dig opdateret om kampen her på siden.

 

Husk, at det igen er muligt at overvære kampene i Gjensidige Kvindeliga fra tilskuerrækkerne. Hold dig orienteret på hjemmeholdets platforme, for de specifikke retningslinjer, netop der.