Sidste spillerunde byder på guldduel i Hjørring

Sidste Spillerunde Byder På Guldduel I Hjørring
Tilbage
23. juni 2020
Oprykkerne er fundet og bronzemedaljerne delt ud. Det eneste vi mangler, er at finde en Danmarksmester.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Bjarne Hyldgaard

GJENSIDIGE KVINDELIGA MEDALJESLUTSPILLET

Fortuna Hjørring – Brøndby IF, lørdag 27. juni kl. 14.00

Nord Energi Arena

Der er lagt op til den helt store guldduel, når de to ærkerivaler mødes i dette års sidste spillerunde. To point adskiller de to mandskaber, hjemmeholdet kan altså nøjes med en uafgjort for at kunne kalde sig Danmarksmestre 2019/2020, mens det for gæsterne fra Brøndby IF kræver en sejr på Nord Energi Arena.

Husk, at holde dig orienteret om retningslinjerne for tilskuere på hjemmeholdets hjemmeside.

Kampen kan ses live på Eurosport 2 og Dplay fra kl. 13.55.

 

FC Nordsjælland – VSK Aarhus, lørdag 27. juni kl. 14.00

Right to Dream Park

FC Nordsjælland sikrede sig i sidste spillerunde bronzemedaljerne, i deres første sæson i Gjensidige Kvindeliga, da de besejrede FC Thy-ThistedQ hjemme i Right to Dream Park. Gæsterne fra Aarhus har endnu ikke hentet nogle point i Medaljeslutspillet og har isoleret sig selv i bunden af tabellen. Begge mandskaber kæmper for at slutte sæsonen af på bedste vis.

Se kampen live på kvindeliga.dk.

Der kan ikke findes nogle resultater.
Der kan ikke findes nogle resultater.

FC Thy-ThistedQ – KoldingQ, lørdag 27. juni kl. 14.00

Lerpytter Stadion

FC Thy-ThistedQ smed bronzemedaljerne og tredjepladsen i ligaen, da de i sidste spillerunde var på besøg i Farum, hvor den direkte duel om metal stod. Nu gælder det i stedet fjerdepladsen, som de skal forsøge at bevare i Thisted. KoldingQ har med en sejr mulighed for at overhale hjemmeholdet og snige sig op på fjerdepladsen.

Se kampen live på kvindeliga.dk

Der kan ikke findes nogle resultater.
Der kan ikke findes nogle resultater.

GJENSIDIGE KVINDELIGA KVALIFIKATIONSSPILLET

OdenseQ – BSF, søndag 28. juni kl. 14.00

Marienlystcentret

OdenseQ missede i sidste spillerunde, oprykningen tilbage til Gjensidige Kvindeliga. De må i stedet forblive i 1. division og forsøge at kæmpe sig tilbage i næste sæson. BSF har endnu til gode, at få point i Kvalifikationsspillet. Skal det lykkedes imod OdenseQ eller tager hjemmeholdet sæsonens sidste sejr?

Se kampen live på kvindeliga.dk

 

B.93 – Vildbjerg, søndag 28. juni kl. 14.00

Kunst, B.93

B.93 og Vildbjerg mødes i sæsonens sidste opgør på Østerbro. Begge mandskaber skal forsøge at hente sæsonens sidste sejr og gå på sommerferie med en sejr i sidste spillerunde.

Se kampen live på kvindeliga.dk

 

HB Køge – AaB, søndag 28. juni kl. 14.00

Capelli Sport Stadion

De to oprykkere mødes i sæsonfinalen i Kvalifikationsligaen på Capelli Sport Stadion. De sikrede sig begge oprykning til Gjensidige Kvindeliga i fjerde spillerunde og nu skal den endelige vinder af Kvalifikationsrækken findes.

Hold dig opdateret om resultaterne her på siden.

 

Husk, at orientere dig om tilskuerrestriktioner på hjemmeholdets hjemmeside.

Her på kvindeliga.dk, vil du kunne finde alt om spillerunden og holde dig opdateret om seneste nyt.