På lørdag er det igen tid til Gjensidige Kvindeliga

På Lørdag Er Det Igen Tid Til Gjensidige Kvindeliga
Tilbage
24. september 2020
Efter to ugers pause sparkes Gjensidige Kvindeliga i gang igen, når Brøndby IF og FC Thy – ThistedQ løber på banen, lørdag kl. 15.00.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Jess M. Madsen

Mens Brøndby IF og FC Thy – ThistedQ tørner sammen lørdag, må de resterende seks hold vente til søndag med at få gang i Gjensidige Kvindeliga igen. Få hele overblikket over ottende spillerundes fire kampe lige her.

Ugens tv-kamp

KoldingQ – AaB, søndag 27. september kl. 14.00

Fynske Bank Arena

I ugens tv-kamp tager KoldingQ imod AaB på hjemmebanen, Fynske Bank Arena. I syvende spillerunde mødtes de to mandskaber i Aalborg, og dengang blev det til en 0-1 sejr og tre point til KoldingQ, som dermed øgede afstanden ned til ligaens to nedrykningspladser. Med kun fire point op til ligaens andenplads, kan hjemmeholdet, med en sejr og tre point i weekendens kamp, placere sig i ligaens absolutte top. Dog blev det kun til en kneben sejr i de to hold sidste møde, og KoldingQ skulle bruges 83 minutter på at score det ene mål. Så det der er lagt op til en intens og lige fight, når de to mandskaber mødes for at kæmpe om de tre point. Se kampen direkte på SPORT LIVE, søndag fra kl. 14.00.

Brøndby IF – FC Thy - ThistedQ, lørdag 26. september kl. 15.00

Brøndby Stadion

I Brøndby mødes ligaens nuværende første- og fjerdeplads i et intenst opgør. Mens hjemmeholdet fra Brøndby IF har lagt sig solidt på ligaens førsteplads, har gæsterne brug for en sejr og tre point, hvis de fortsat vil blande sig i ligaens absolutte top. Sidst de to hold mødtes kom FC Thy – ThistedQ bedst fra start, men måtte se sig slået, da Brøndby, med scoringen til 2-1, ti minutter før slutfløjt, hev sejren og de tre point hjem. Med tre betydningsfulde point at hente og en revanche fra sidste spillerunde, er det altså et Thy – Thisted-mandskab, der vil gøre alt for at hive sejren hjem i lørdagens kamp. Se kampen direkte på kvindeliga.dk fra kl. 15.00.

Link til kampen: https://mycujoo.tv/en/club/brondbyernes-if-kkfzy6?id=101049&play=true&tvId=72

Fortuna Hjørring – FC Nordsjælland, søndag 27. september kl. 14.00

Nord Energi Arena

I ottende spillerunde tager Fortuna Hjørring imod FC Nordsjælland på Nord Energi Arena. Trods hjemmeholdet ikke fik den drømmestart på sæsonen, som var forventet af de forsvarende mestre, er det alligevel lykkes holdet at tilkæmpe sig ligaens foreløbige tredjeplads efter de første syv kampe. Den nuværende tredjeplads kom i hus efter 1-4 sejren over FC Nordsjælland i sidste spillerunde, hvor hjemmeholdet fra Nordsjælland røg ned på en foreløbig femteplads. I søndagens kamp er der altså lagt op til et brag af en kamp, når FC Nordsjælland tager til Hjørring for at få revanche og en sejr, der kan placere dem i ligaens top igen. Kampen fløjtes i gang på søndag kl. 14.00, og kan ses direkte på kvindeliga.dk.

Link til kampen: https://mycujoo.tv/en/club/fortuna-hjorring-4ygh8g?id=99454&play=true&tvId=75

HB Køge – AGF, søndag 27. september kl. 16.00

Capelli Sport Stadion

På Capelli Sport Stadion tager hjemmeholdet fra HB Køge imod AGF. I sæsonens første syv kampe har HB Køge vist sig som et formstærkt og målfarligt hold, og ligger, inden weekendens kamp, på ligaens andenplads. Sidste sejr hev holdet hjem i Aahus, da de senest slog AGF 1-4. Søndagens gæster fra AGF har dog alt at spille for, da de med en sejr kan holde liv i håbet om forårets slutspil. Det kræver dog en benhård indsats fra AGF-mandskabet, hvis holdet fra HB Køge skal slås, og der er lagt op til en intens kamp. Husk at se med på kvindeliga.dk, når kampen sparkes i gang.  

Link til kampen: https://mycujoo.tv/en/club/hb-koge-qi3ewc?id=99073&play=true&src=CPT_EC&tvId=2275

Husk, at du altid kan holde dig opdateret om seneste nyt her på siden.