VIDEO: Et ægte rival opgør til at gå på juleferie med

JOH 0560
TV-KAMP
Tilbage
19. november 2021
I efterårets sidste spillerunde tager Fortuna Hjørring hjemme imod Brøndby IF. Et opgør som traditionelt set har givet begge lejre, tre point gennem tiden.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: JOH Foto

Når søndagen er ovre er der juleferie i Gjensidige Kvindeliga. Men inden da, så skal et af de største rivalopgør i Gjensidige Kvindeliga afvikles, og det er et opgør, som Fortuna Hjørrings, Emma Snerle ser frem til.

- Jeg glæder mig helt vildt. Det er som altid et rivalopgør mellem os og Brøndby IF, så det er altid fede kampe, selvom vi i år ligger nummer to og tre, hvor det plejer at være første og anden pladsen. Men det er fede kampe, og det har rigtig stor betydning for os at gå hen og vinde den her kamp, siger Emma Snerle.

Der ligger altid lidt ekstra tænding og spænding i de kampe

Emma Snerle, Fortuna Hjørring 

Brøndby IF ligger lige pt på tredjepladsen med 25 point, hvor Fortuna Hjørring har samlet lidt flere sammen henover hele efterårssæsonen, og indtager derfor anden pladsen med 30 point. Men selvom der er fem point imellem de to hold, så forventer Emma Snerle stadigvæk en spændende kamp.

- Jeg forventer, det bliver en kamp med intensitet. Der er ingen, som vil gå fra banen uden point og alle vil have sejren med hjem, så jeg regner med, og går ud fra, at vi alle går ind på banen med helt vild høj intensitet og selvfølgelig rigtig flot fodboldspil, fordi vi er to af de bedste hold i Danmark, forklarer Emma Snerle, forsætter

- Men når vi rammer vores eget topniveau, så er vi rigtig gode, så betyder det egentlig ikke så meget, hvem modstanderen er, bare vi gør, hvad vi kan selv. Så burde vi kunne slå de fleste af vores modstandere her i Danmark. Så hvis vi går ud og fokuserer på os selv og spiller vores spil og ikke går med på deres spil, så tror jeg faktisk godt, vi kan snuppe en sejr, forklarer hun.

Der er ingen, som vil gå fra banen uden point og alle vil have sejren med hjem, så jeg regner med, og går ud fra, at vi alle går ind på banen med helt vild høj intensitet og selvfølgelig rigtig flot fodboldspil

Emma Snerle, Fortuna Hjørring 

Og når det nu er Brøndby IF, som står på den anden banehalvdel, så betyder de tre point også lidt mere.

- Det er altid vigtigt med tre point, men det betyder helt sikkert mere, når det jo er Brøndby IF, som er vores rivaler, og vi har kæmpet om guldet med i rigtig mange år, så der ligger altid lidt ekstra tænding og spænding i de kampe, forklarer Emma Snerle.

Laura Juul fra Brøndby IF har også troen på en sejr på søndag. Herunder kan du se, hvordan hun ser frem til kampen, og også høre, hvordan hun ser tilbage på Brøndby IFs efterårssæson.

 

Der kan ikke findes nogle resultater.